Livet her

Skagen Byfond efterlyser pæne huse

Du kan indstille kandidater frem til 6. maj til byfondens præmiering

28. marts 2019 kl. 08:29

SKAGEN: Skagen Byfond har holdt Generalforsamling 19 marts 2019, og her fortalte formanden Ole Bo blandt andet, at de nu er nu klar til at modtage forslag til ejendomme som man synes fortjener at blive udvalgt som en god repræsentant for god byggestil eller velbevaret-hed, - det kan være gamle renoverede bygninger eller nye spændende byggestile, og det kan være både privatboliger og erhvervsbygninger.

- Har du et forslag så indsend det til chlr@frederikshavn.dk , eller se vores hjemmeside http://www.skagenbyfond.dk

Forslaget skal være modtaget senest 6 maj 2019, skriver Ole Bo.

Han nævner de huse, der blev præmieret af Skagen Byfond i 2018: Søndervej 26

og Møllevang 9 samt Simons Raaling, Engvej 4 Ålbæk.

Byfonden har i årets løb modtaget en del ansøgninger og har ydet støtte til: Engaging Places, og Skagen Bio.

- Skulle du have et projekt du vil søge om støtte til så send beskrivelse, siger han og fortsætter.

- Vores formål er:

At yde støtte, eventuelt som lån eller tilskud, til bevaring (restaurering) eller sikring af arkitektonisk værdifulde huse og miljøer

At udbrede kendskab til og øge interessen for æstetiske og kulturhistoriske værdier ved sikring af værdifulde miljøer og bygninger

At yde støtte til ændring eller fjernelse af skæmmende bygningsdetaljer på ejendomme

At præmiere velrestaurerede ejendomme i by og på land, tilbygninger, facade ændringer, interiører, nybygninger, bygningsdetaljer og lignende.

At belønne betydningsfuld indsats indenfor bevaringsområdet og/eller yde støtte til konsulentbistand indenfor dette.

At yde støtte til renovering af forretningsfacader og skilte, hvor bygningens oprindelige arkitektur genskabes.

Annonceret indhold

Nyeste