Rygning kan give lungekræft. Stoffer er livsfarlige og kan gøre en til narkoman, mens alkohol i for store mængder kan føre til leversygdomme og slagtilfælde. Du kender alle skræmmehistorierne – men hvad er egentlig værst?
»Vi får altid at vide, at vi ikke må ryge som 16-årige, men at vi gerne må drikke. Men hvad er egentlig dårligst for kroppen? Er det alkohol, cigaretter eller stoffer? Og kan druk have større konsekvenser end cigaretter?« spørger Ali Raed Buheiri fra Vejle.
Han har sendt sit spørgsmål til Spørg Videnskaben, som har ladet det gå videre til tre forskere:
De er ret enige om, at både stoffer, alkohol og cigaretter kan være meget skadelige. Men hvad er egentlig værst?
Her kan du stille et spørgsmål til forskerne om alt fra prutter og sjove bynavne til kvantecomputere og livets oprindelse.
Du kan spørge om alt – men vi elsker især de lidt skøre spørgsmål, der er opstået på baggrund af en nysgerrig undren.
Vi vælger de bedste spørgsmål og kvitterer med en Videnskab.dk-T-shirt.
Send dit spørgsmål til: sv@videnskab.dk
Svaret kommer her:
Psykiatriprofessor fra Aarhus Universitet og psykiater på Psykiatrisk Center Amager, Raben Rosenberg, og psykiater og overlæge i Fonden Lænkeambulatorierne, Thomas Fahmy, er enige om, at et alkoholmisbrug har langt de største skadevirkninger for kroppen.
Begge forskere henviser til en skala, som den internationalt anerkendte psykiatriprofessor David Nutt udviklede i år 2010. Her blev forskellige rusmidler opdelt efter, hvor skadelige de er, hvis man er afhængig af dem.
Her kommer alkohol altså ind på en suveræn førsteplads, mens for eksempel cannabis og flere andre ulovlige stoffer ligger meget længere nede.
Skalaen er udviklet ved, at en gruppe forskere fra britiske DrugScience, også kendt som The Independent Scientific Committee on Drugs, har givet de forskellige rusmidler point, alt efter hvor skadelige de er for…
Skalaen er publiceret i det videnskabelige tidsskrift The Lancet.
Ifølge skalaen ligger alkohol nummer et og trumfer dermed både heroin, kokain og hash.
Ifølge Verdenssundhedsorganisationen WHO er man afhængig, hvis man har haft mere end to af nedenstående symptomer inden for den sidste måned eller flere gange inden for det seneste år:
Det skyldes, at et misbrug af alkohol både ødelægger ens fysik, ens sociale relationer og i yderste konsekvens også ens hjernekapacitet.
»Hvis vi for eksempel tager hash, så er der meget, der tyder på, at det faktisk er meget mindre skadeligt, end man tidligere har troet,« påpeger Thomas Fahmy.
Men hvad så hvis man ikke har et alkoholmisbrug? Hvis man ‘bare’ går på druk hver fredag og lørdag og drikker 10-15 genstande begge aftener?
Er alkohol så stadig mest usundt?
»Det er lidt som at sammenligne pest eller kolera. De fysiske skader ved at ryge cigaretter hver dag er store. Skader ved alkohol handler i første omgang mere om, at du kan blive afhængig af det, men du kan jo også dø af akut overdosering,« siger Raben Rosenberg.
Professor i humanbiologi på Statens Institut for Folkesundhed, Janne Tostrup, vurderer, at selvom både weekenddruk og hverdagsrygning er meget usundt, så er rygning farligst.
»Jeg vil sige, at det er farligere at ryge hver dag. Også fordi det er meget svært at få bugt med afhængigheden af nikotinen igen,« siger hun.
Rygning i Danmark
Kilde: Kræftens Bekæmpelse
Foto: Shutterstock
Forskellen på alkohol og cigaretter er, at alkohol først bliver skadeligt, hvis du drikker for meget.
Til sammenligning er cigaretter skadelige fra og med første cigaret.
»Hvis du bare ryger tre cigaretter om dagen, er det farligt. Med alkohol er der stor forskel på, om du drikker én øl om dagen eller otte. Hvis du har et regulært alkoholmisbrug, vil jeg sige, at det er mere skadeligt end kun at ryge få cigaretter om dagen,« siger Thomas Fahmy.
Det er Raben Rosenberg enig i.
»Alkohol kan drikkes med måde, og så er der ikke store skadevirkninger,« påpeger han.
Janne Tolstrup forsker i voksnes adfærd og helbred. Hun har skrevet ph.d. om sammenhængen mellem alkohol og udvikling af hjerte-kar-sygdomme og overvægt, og hun er ikke i tvivl om, at cigaretter er det mest usunde. Hvis man vel at mærke ser på det udfra et samfundsmæssigt perspektiv.
»Stiller vi os op i Rundetårn og kigger ud over den danske befolkning og spørger: ‘Hvad tager flest liv?’ Så er der ingen tvivl om, at det er rygning. En person, der ryger dagligt, mister i gennemsnit 10 år af sit liv,« siger hun.
Nikotinen er det stof i cigaretterne, som gør en afhængig. Nikotinen påvirker belønningscenteret i hjernen. Det betyder, at når vi får nikotin ind i kroppen, giver det os en rar og afslappet følelse indeni.
De stoffer, som giver lungekræft og rygerlunger, er derimod stoffer, som dannes, når tobakken brænder – for eksempel benzen, ammoniak og kulilte.
Så hvis man er afhængig af nikotin og får dækket sit behov gennem for eksempel tyggegummi, så er det i princippet okay, vurderer Raben Rosenberg.
»Lægeligt set vil man være nikotinafhængig. Men indenfor rammerne af det, vi ved i dag, så er der meget begrænsede skadevirkninger af nikotin i sig selv. Tobak er et godt eksempel på, at det stof, som skaber afhængighed, ikke er det stof, som er farligt,« siger han.
Hun understreger samtidig, at de sidste år af ens liv som ryger, typisk er forbundet med smertefuld kronisk sygdom.
»Den der forestilling om, at man bare lægger sig ned og kradser af, den holder ikke. Man er kronisk syg i mange år, inden man dør af rygning,« fortæller hun.
Man kan for eksempel få rygerlunger, hvor man får sværere og sværere ved at trække vejret, fordi lungevævet er ødelagt. Eller man kan dø af lungekræft.
Ingen af de to måder at dø på er særligt behagelige.
Ser man på det med de øjne, og vil man som sundhedsminister gribe ind et sted, så vinder man flest leveår ved at udrydde rygning, vurderer Janne Tolstrup.
Hash er et ulovligt rusmiddel, mens alkohol står frit fremme i alle supermarkeder og i annoncer i aviser og blade.
Det på trods af, at alkohol tilsyneladende kan have væsentligt større skadevirkninger.
Udfordringen med hash er ifølge de to psykiatere, at det kan føre til en hashpsykose. Og har man først haft en hashpsykose, så er risikoen for at udvikle den alvorlige psykiske sygdom skizofreni væsentligt større.
»Halvdelen af dem, der får en hashpsykose, udvikler skizofreni tre år efter,« fortæller Raben Rosenberg.
Og det er svært at sige, hvor meget hash du kan ryge, før du risikerer at blive paranoid og eventuelt få en hashpsykose.
»Noget kan tyde på, at hvis du er en af dem, som ofte bliver paranoid, når du ryger hash, så skal du nok være ekstra forsigtig,« siger Thomas Fahmy.
Derudover bliver hash i kroppen op til seks uger, efter man har røget, og derfor mener mange, at hvis man ryger hver weekend, så er man misbruger.
Raben Rosenberg anerkender, at hash kan måles længe i kroppen. Men ifølge ham er man ikke påvirket af det, bare fordi man kan påvise det i kroppen.
Raben Rosenberg har faktisk undersøgt forskellige rusmidlers tendens til at give psykoser, da han var professor på Aarhus Universitet.
»De fleste stoffer kan give akutte psykoser. Den risiko er der tilsyneladende ikke med alkohol,« påpeger han.
Både Raben Rosenberg og Thomas Fahmy understreger dog, at hashpsykoser er relativt sjældne, og at det samtidig er svært at vurdere, om de, der udvikler skizofreni efter en hashpsykose, ville have fået sygdommen alligevel.
»De, der oftest får en hashpsykose, er mennesker, som i forvejen er psykisk syge,« siger Raben Rosenberg.
Derudover er der meget, der tyder på, at hårdere stoffer, som heroin og kokain, hurtigere kan gøre en afhængig end alkohol, påpeger Raben Rosenberg.
»Spørgsmålet er: Kan man nøjes med at tage for eksempel kokain en gang imellem? Det kan man nok godt. Men risikoen for at blive afhængig er stor,« påpeger han.
Samtidig kan forskellige stoffer også give forskellige typer af skader. Svampe, LSD og crack kokain giver for eksempel stor risiko for tab af mentale evner, mens heroin giver en høj dødelighed som følge af misbruget.
Selvom både hash og flere af de hårdere stoffer er længere nede end alkohol på David Nutts liste over rusmidlers farlighed, så vil alle tre forskere råde deres børn til at vælge alkohol frem for hash eller stoffer.
Hvis de bliver presset til at vælge vel at mærke.
»Jeg ville anbefale et moderat forbrug af alkohol, og at man ikke drikker mere end Sundhedsstyrelsens grænser,« siger Thomas Fahmy.
Raben Rosenberg er enig.
»Det bekymrer mig særligt at se, hvor fulde i øvrigt velfungerende unge kan være lørdag aften. Det er ikke et acceptabelt forbrug af alkohol. Skulle man give sine børn et godt råd, så vil jeg da holde mig til David Nutts tegning og sige: ‘Hold dig fra heroin og kokain. Drik alkohol med måde’,« siger han.
Det samme svar giver Janne Tholstrup.
»Hvis jeg skulle vælge, ville jeg anbefale dem at drikke alkohol. Men ikke i så store mængder, som de gør,« understreger hun.
Vi siger tak til Ali Raed Buheiri for spørgsmålet og sender en flot Spørg Videnskaben-T-shirt til Vejle. Også tak til forskerne for at give kloge svar på de svære spørgsmål.
Har du selv et spørgsmål, du gerne vil have videnskabens svar på, så skriv til sv@videnskab.dk.
